Kan man sige, at udbuddet
af offentlige digitale løsninger til virksomheder begrænset i
forhold til digitale borgerservices?
Faktisk er det slet ikke sådan, jeg ser det. Jeg mener, at det
offentlige generelt er for langt bagud med digitaliseringsprocessen.
Og hvis man ser på, hvilke digitale løsninger private virksomheder
tilbyder deres kunder i dag, er de langt mere avancerede, end hvad
det offentlige tilbyder deres ”kunder” – nemlig borgerne. Hvis
borgerne skal betjenes af det offentlige i dag, handler det i store
træk stadig om en formular, man kan udfylde på nettet. Men hvis man
eksempelvis skal betjenes af sin bank, kan man styre hele sin
økonomi selv via nettet, for bankerne har i stort omfang flyttet
hele deres back office til forbrugerne. Det samme gælder online
handel, hvor størstedelen af købsprocessen er automatiseret. I mine
øjne er det offentliges digitaliseringsproces dermed knap nok kommet
i gang. Det gælder både over for virksomhederne og så sandelig også
over for borgerne. Og det skal vi tage alvorligt. For når
befolkningen er vant til effektive digitale services på alle andre
områder, så vil de også begynde at stille krav om at kunne det samme
i deres kontakt med det offentlige.
Hvad har været den største barriere for udviklingen af offentlige
løsninger?
Jeg mener, en helt afgørende forhindring har været, at den digitale
signatur har været for besværlig og ikke sikker nok. Når det gælder
personfølsomme data, skal det bare være 100 pct. i orden. Bankerne
har formået at lave en tilstrækkelig løsning, men i det offentlige
har det ikke fungeret optimalt, så den digitale signatur bliver
brugt alt for lidt. Nu er der dog en ny digital signatur på vej, som
er meget bedre og meget mere funktionel. Den vil som noget nyt kunne
bruges overalt – dvs. både i privat øjemed såvel som i kontakten med
det offentlige. Det giver jo fantastiske muligheder.
Hvad skal der til, for at digitaliseringsprocessen for alvor kan
komme i gang?
Det har været en stor barriere, at de offentlige myndigheder ikke
har fået lov til at investere i teknologi, som har været
arbejdskraftbesparende. Man har simpelthen ikke målt det offentlige
på arbejdskraftbesparende initiativer og har ikke inddraget den type
besparelser i beslutningsprocessen. Men nu har regeringen truffet en
beslutning om, at det er lovligt at investere i personalebesparende
initiativer. Desuden er der afsat et større antal millioner til at
realisere digitaliseringsløsninger, der sparer hænder og giver
mulighed for at flytte medarbejdere til andre funktioner, hvor
menneskelig kontakt er nødvendig. Det ændrede fokus vil sætte skub i
udviklingen.
Hvorfor er Virksomhedsprisen vigtig, og hvad vil du lægge vægt på
i bedømmelsen af indkomne projekter til næste års pris?
Gennem virksomhedsprisen kan vi give en udmærkelse til det
eksemplariske eksempel – en rollemodel simpelthen. Jeg vil derfor se
efter et projekt, der repræsenterer et nyt tankesæt, og som andre
vil lade sig inspirere af. Og så må der naturligvis gerne være noget
volumen i løsningen. Det skal give en mærkbar effekt.
|
Virksomhedsprisen 2007
Jakob Lyngsø (billedet), adm. direktør i
IT-Branchen og medlem af digitaliserings-prisens dommerkomité.
|

Klik for større foto |
Nu er der fokus på investeringer i digitale løsninger!
Jakob Lyngsø, adm. direktør i IT-Branchen og medlem af
digitaliseringsprisens dommerkomité, kommenterer på
Virksomhedsprisen og gør status på digitaliseringen af det
offentlige Danmark.
|