Hvad er det,
Sundhedsdatanettet kan?
Sundhedsdatanettets funktion er at gøre kommunikationen mellem
sundhedssektorens parter, dvs. hospitaler, praktiserende læger,
apoteker osv., nemmere og hurtigere ved at gøre den elektronisk. Med
standardiserede elektroniske meddelelser kan man sikkert overføre
patientoplysninger som eksempelvis dele af en lægejournal fra en
praktiserende læge til et hospitalsafsnit, eller man kan sende
laboratorieresultater videre i systemet. Det er desuden også ved
brug af standarder, at vi i dag har elektroniske recepter. Fordelen
ved den elektroniske recept er ikke blot, at den gør arbejdsgangene
hurtigere. Før i tiden kunne utydelige, håndskrevne recepter
forårsage, at en forkert medicin eller dosering blev udleveret. I
dag er fejlprocenten så godt som nul. Desuden kan recepten
genbruges, idet den gemmes i apotekets elektroniske system. Danmark
har virkelig været foregangsland her. Der er kun fire europæiske
lande, der har introduceret elektronisk recept.
Hvad er der sket med den elektroniske kommunikation, siden I
vandt prisen i 2007?
Kommunikationen har været i konstant udvikling med en årlig
vækstrate på 15 pct. siden opstarten i 1994. Vi bygger hele tiden
ovenpå og følger de behov og ønsker, der løbende opstår for
sundhedssektorens parter. På nuværende tidspunkt har vi integreret
kommunikationen mellem op mod 5.000 institutioner, 60 leverandører
og 100 it-systemer, og der udveksles i dag 4,2 mio. elektroniske
meddelelser gennem Sundhedsdatanettet om måneden. Det udgør ca. 80
pct. af de meddelelser, der sendes i alt. Vi har også fået foretaget
nogle beregninger på, hvor meget det sparer i kroner og ører at
digitalisere sundhedssektorens kommunikation. CBS er nået frem til,
at vi fra 1994 og frem til i dag har sparet 7-8 mia. kr. på de
meddelelser, der er blevet sendt.
Kan den elektroniske kommunikation blive ved med at vokse og
udvikle sig?
Teoretisk set er der stadig 20 pct. af kommunikationen, vi ikke har
digitaliseret endnu, men det er nok ikke realistisk at forestille
sig, at vi når op på 100 pct. Vi har efterhånden også dækket mange
af områderne af med løsninger, men til gengæld ændrer sektoren sig
også løbende og skaber dermed nye behov. Vi ser nu et stigende behov
for andre typer kommunikation som webservice og
online-kommunikation. Et af hovedsporene for vores fremtidige
udvikling af Sundhedsdatanettet bliver derfor tele-medicin, som går
ud på, at en læge eksempelvis diagnosticerer en hudsygdom ud fra et
billede, han får tilsendt, frem for at patienten skal møde op
personligt. Det sparer lægens tid og patientens ventetid.
Video-konferencer bliver også stort og har et stærkt
arbejdskraftbesparende potentiale eksempelvis på tolkeområdet. I
tilfælde, hvor patienten ikke forstår dansk, sender man normalt en
tolk til hospitalet eller lægen. Med videokonferencen kan tolken
sidde eksternt og oversætte. Der ligger også projekter i støbeskeen,
som er direkte borger-rettede. Det er oplagt at arbejde mere med
ting som e-mail-konsultationer, og at borgerne kan få svar på
undersøgelser direkte på nettet. Det er et af de store vækstområder.
|
Samarbejdsprisen 2007
Henrik Bjerregaard (billedet), CEO i
MedCom, fortæller om digitalisering af kommunikationen i
sundhedssektoren.
|

Klik for større foto |
- Vi har fået 100 it-systemer til at tale sammen
I 2007 blev MedCom tildelt samarbejdsprisen for at have
digitaliseret kommunikationen mellem sundhedssektorens parter.
MedComs sundhedsdatanettet har eksisteret siden 1994 og har stadig
vækstpotentiale, siger Henrik Bjerregaard, CEO i MedCom.
|